Kære Mathilde,
Helt ubærligt at skulle tage afsked med dig. Vi var samlet til din meget smukke og sorgfyldte begravelse og mindehøjtidelighed i går. Du havde valgt de smukkeste sange - naturligvis. Vi kender dig som sanger, der ofte fyldte rummet med sang, og din smukke stemme smittede af, så andre sang med. Vi nød det i alle hverdagens situationer, og når du trådte op med soloer. I musiklokalet på Bifrost smittede din energi og dit mod af, så mange og meget spillede sammen.
Præcis, som når vi var sammen med dig var du samlingspunkt, og det var du også i går til begravelsen og mindehøjtideligheden.
Din gamle bifrostklasse sad ved et langt bord, og der blev grædt og grinet - i sorgen over, at du ikke længere er hos os og i minderne om utallige gode oplevelser med dig.
Du var en unik og energifyldt person. Dine kammerater sagde mange smukke ting om dig rundt ved bordet.
Ingen rundt om bordet mindes nogensinde at have set dig vred. Tvært imod, dine smil var mange og dit humør var unikt. Du formodede, når andre havde uenigheder eller konflikter, at facilitere broer til samtaler og genforening. At komme videre.
Alle havde set dig ked af det. Du havde trods din unge alder, et andet og dybere perspektiv, for livet havde ramt dig med sygdom og udfordringer, og måske derfor var livet ikke til den slags spild af tid. For dine venner mindes, at du var den, der kunne flytte flokken. Du var et legende og kreativt menneske.
Vi mindes alle på en studietur i Berlin, på pladsen ved Brandenburger Tor, hvor ventetiden blev lidt lang og nogen hang lidt. Du arrangerede et bryllup, hvor du blev ?viet? med en af dine veninder fra klassen. Pludseligt var mange involveret i ceremonien med taler, velsignelser, ritualer, ringe, blomster og sang. Stemningen var i top, grinene var mange, og du var som ofte før kickstarteren hertil.
Vi mindedes alle en klassefest, som gik helt i ged grundet en uheldig hændelse. Skaden blev stoppet, de involverede blev trøstet, og du var med til at genstarte en aften, som vi troede var endt. Kosten, som skulle feje, blev med musik til Limbo og alligevel sluttede aftenen festligt. Sådan var du, ville ikke lade dig kue af modgang.
Når alle minderne vælter frem, er tabet af dig for så mange unge mennesker helt ufatteligt tungt. Du vil af mange blive savnet voldsomt, men minderne om dig og dit skønne væsen lever for altid videre i alle os, du har ramt med dit skønne livlige liv. I aftes gik jeg forbi din grav med hundredevis af lys. Præcis sådan bragte du lys til alle. Tak for dig Mathilde.
Kærlige hilsner Birgit, din gamle bifrostklasselærer