Det er kun få dage siden, holdet var i det varme vand for at dyrke motion, og derfor også kun få dage siden vi igen blev mindet om tabet af en kær ven på holdet. Allerede uden for svømmehallen manglede det traditionelle syn af Henriks uundværlige køretøj.
Hen ELSKEDE simpelthen træningen i det varme vand - endda så meget, at han i en periode varetog styringen, da der manglede en instruktør.
Henrik var “ene hane i kurven”, og han var samtidig glad for sikre hyggen. Han gik forrest, når vi skulle have sæsonafslutning på Café Viva, og han skrev mange digte, som han læste op. Det sidste fik vi oplæst ved juleafslutningen kun en uge, før han blev indlagt. Under indlæggelsen skrev Henrik bl.a. til mig, at jeg skulle hilse holdet og sige, at han nok ikke kom den første mødedag efter nytår.
Og nej han kom ikke - det er trist, og Henrik vil blive savnet af både familie og venner.
“Vær hilset alle her til slut,
Og glæd jer over hvert minut,
som I har tilbragt med at øve.
Det skulle andre bare prøve.”
(de sidste fire linjer i Henriks sidste digt)
Æret være Henriks minde