Første gang vi mødte Inger og Carl-Johan var da vi med en flaske under armen bankede på for at ønske velkommen til Stokkerup. De havde lige købt Lærkegården og var ved at renovere huset indvendigt. Da de åbnede døren havde de begge tykke trøjer på. De bød gæstfrit indenfor. Der var hundekoldt og i stuen stod en høj wienerstige.
Den gæstfrihed kom vi til at nyde godt af i mange, mange år.
Regitze og jeg var med i en læsekreds og Inger kom med.
Vi tre og vores symaskiner tog senere på sykursus en sæson i Hellerup. Herefter fortsatte vi at sy på skift hos hinanden.
Syklubben blev senere til en frokostklub, hvor vores mænd var med. Det var/er altid muntert.
Vi vil savne og huske Inger, som den varme kvinde hun var.
Et sidste farvel fra Ole og Susan