Jan Nygaard

Kære far

Du har været verdens bedste, kærligste, skøreste, opfindsomste, sjoveste, mest vidende (tro mig, jeg har tjekket din viden, når det nogen gange lød for utroligt - men ret havde du), den mest omsorgsfulde far, jeg kunne have ønsket mig.

Da jeg blev født, var du soldat i Fredericia. Derfor flyttede vi der ned, så du kunne tage toget hjem (én time) til os hver dag. Da du mod din vilje blev udtaget til sergent og sendt til Sjælland, blev savnet så stort, at du spiste en cigaret, som gjorde dig syg nok til at komme på kastellet. Herfra du kunne stikke af for at komme hjem til os - i hvert fald for en kort stund, indtil din pågribelse og du blev sendt i arresten: Siden måtte de så ikke bruge dig som sergent, og du kom hjem.

Du har altid haft det svært med autoriteter og med at blive sat i bås. Det var nok derfor du hurtigt efter din smedeuddannelse og lidt tid på arbejdsmarkedet, så du blev selvstændig med egen maskinstation.
Senere blev du ansat ved posten, hvor du reparerede cykler, biler og alt muligt andet. Da posthusene blev nedlagt, blev det dit job at tømme dem.
Du har altid haft din egen stil - kasket med en lang krøllet hestehale i lukningen (for det hår, der kunne gro, skulle da også ha lov). Det var måske også fordi postchefen spurgte, om du ikke snart skulle klippes. Hvortil du spurgte, om han ville betale? Da han ikke ville det, blev det din stædighed, der sejrede.

Hurtig var du også - "på vej hjem fra sygehuset" - efter dit eget udsagn, blev min lillebror skabt og med under et år imellem os, har vi været tætte. Vi har som familie lavet mange skøre, sjove og hyggelige ting sammen. Da jeg var omkring 13 år, mistede du din far og jeg min farfar. Din far byggede både og var kunstner, måske mest kendt for sit gravsted med de hullede træsko.

Når vi skulle sætte noget i stand derhjemme, hjalp vi gerne til og stod vi lige og manglede en dimsedut, så opfandt du bare en dippedut, som passede. Eller dengang hvor Rene skulle bruge en bar til en vens fødselsdag, skar du lige enden af en Morris Maskot, så bagagerummet kunne bruges som barskab - selv politiet kom på besøg i garagen for at se, hvad du havde gang i. Eller når du lavede falske gymnasie ID-kort til mig og en veninde, så vi kunne komme "lovligt" ind på diskotek.

Desværre endte mors og dit ægteskab, da vi var unge og jeg lige var flyttet hjemmefra. Det gjorde ondt på os alle og efterfølgende en svær tid for dig og ikke mindst Rene og mig. Heldigvis fandt du sammen med Lise og sammen fik I Rasmus - en vidunderlig lille lyshåret krøltop. Desværre bød livet med Lise på en kort, hård og til tider uudholdelig tid for os alle og du måtte flytte og i de efterfølgende år blev det sværere og sværere for dig at holde kontakten med Rasmus. Vi måtte bære Rasmus i vores hjerter og håbe på, at han fandt vejen tilbage til os, når han var blevet voksen og nysgerrig nok. Det lykkedes heldigvis for jer, inden din død.

I 1996 kom dit første barnebarn til verden, vidunderlige lille Nicolai og han blev også vores samlingspunkt og samlede vores familie igen. Da jeg var højgravid med Maria i 1999, var jeg en tur i klædeskabet i Tjørring, da jeg så dig og en anden kvinde kom gående hånd i hånd og forelskelse lyste ud af dig. Det blev din livsledsager i medgang og modgang i mere end 24 år, farmor nåede desværre kun at møde Inger-Lise en gang, men hendes kommentar til dig var, nu har du endelig fundet dig en god kæreste. Nu kan jeg godt dø, og det gjorde hun, hun var ligeså viljestærk som dig.

Med Inger-Lise fulgte hendes voksne datter Betina, gift med Palle, med barnebarnet Johnny, samt sønnen Dennis og kæresten Sandy. Senere kom tvillingerne Mathias og Nicklas, Nadia på Betinas side og Natasja, Marcus og Bastian på Dennis side. De har betydet ligeså meget for dig som os, du har aldrig gjort forskel på nogen, elsket alle lige. Og Rene og jeg fik en utrolig dejlig familie med mange dejlige minder. Ikke mindst en uforglemmelig polterabend og bryllup, hvor vi 4 børn var forlovere og sad overfor jer ved alteret, da du lige pludselig forsvandt på toilettet. Præsten tog hurtigt din plads, så Inger-Lise ikke skulle føle sig forladt. Det tror jeg ingen glemmer.
Til selve festen på sognegården dukkede I ikke op, men sendte i stedet en hilsen fra lufthavnen med god fest - vi flyver nu. Men vi ved jo alle, hvor meget I nød en god fest, så vi tænkte - "I kommer nok snart" og det gjorde I. Fuld af spas og skøre indslag var du.

Min bror Rene fik sin familie med Heidi og med dem kom børnebørnene Sarah, tvillingerne David og Mikkel. På en af jeres mange ferier til Bulgarien dukkede en ung rumænsk fyr op og stjal jeres hjerter, da han stod og underholdt gæsterne ved poolen. I gav ham jeres adresse og en dag dukkede Adi op og som det mest naturlige i hele verdenen blev han vores bror. Du hjalp ham med jobs og han fik en rigtig god uddannelse, godt job, dejlig kone og to børn og for som alle fik han en kæmpe plads i dit hjerte.

Når vi var nogen - som Dennis og jeg, der ikke kunne finde ud af ægteskabet, stod jeres dør altid åben for vores fraskilte partnere. Og vores nye partnere Kurt og Christina blev også en naturlig del af familien.
Trods mange års modgang og sygdom beklagede du dig aldrig og bevarede din helt enestående humor og en fanden i voldskhed.

Tusinde tak for alt det, du har givet os - for din ubetingede kærlighed og omsorg. Tak fordi du kæmpede så hårdt for at holde luft i dine lunger, så du kunne nå at blive oldefar - først til Ellie, efterfulgt af Leonora og med vidende om, at i starten af marts kommer Ellies lillebror.

Nu må vi leve med minderne og give din fortælling videre til de efterfølgende generationer og bære dig i vores hjerter.

Knus Charlotte

Du skrev dette til Sarah, da hun til sin konfirmation blev ramt af, at du havde det så dårligt:
"Vi kender ikke dagen før solen går ned. Så jeg tror på at, alt lykkes og det hele bliver ok, så ikke opgive. Det er man nødt til at tro på".