Jette blev født på Frederiksberg men voksede op i Værløse - i et hus som familien selv byggede i 1960-erne. Efter HF eksamen blev Jette uddannet teknisk assistent/teknisk designer og arbejdede først i et par forskellige ingeniør virksomheder. Her var hun bl.a. på månedslange opmålingsopgaver i Grønland i flere omgange. Senere var hun ansat på arkitekt-tegnestuer, hvor hun var med i hele udviklingen fra at håndtegne projekter med blyant eller blæk - til udelukkende at arbejde på computer. Hun toppede som specialist i at digitalisere projekter og arbejdede bl.a. med Københavns Lufthavn og Post Danmark, m.fl. Hun sluttede sin karriere med et seniorjob i Københavns Kommunes Teknik og Miljø Afdeling og gik på efterløn som 62 årig i 2016.

Jette var først gift med Jørn og mødte senere Per som hun blev gift med i 1996. Med Per fulgte to bonusbørn; Stina og Kaspar som hun elskede uendeligt højt. Hun nød at være sammen med dem når vi kørte ned for at se Tour de France eller vi var i Portugal eller Spanien sammen. Da der kom børnebørn var hun stolt og lykkelig over at få rollen som `Besser´. Hun var et `legebarn´ der elskede at være sammen med børn - at læse for dem - at finde på vilde og sjove ting - og meget mere.

I 1995 købte Jette og Per en natur sommerhusgrund med et ganske lille og primitivt gammelt hus som de renoverede og boede i om sommeren. I 2003 begyndte de at opføre et nyt sommerhus; som de selv tegnede og byggede op fra grunden over en årrække - i weekender og ferier. Jette elskede processen med at planlægge og bygge ligesom hun elskede at være i sommerhuset da det var færdigbygget. Hun elskede alle fuglene, rådyrene og egernet og nød at beskære planter og træer - og i det hele taget at være i naturen. Her var det meningen at hun skulle bo som pensionist. Det blev prøvet af i et par år fra 2016-2018 - men da havde hun fået stillet sin diagnose med Alzheimers - tidlig debut. Og som sygdommen udviklede sig mistede hun helt interessen for at være i naturen.

Jette har altid været social og altid været vellidt på de arbejdspladser hun arbejde på. Hun blev valgt som tillidsmand - hun var fagligt aktiv i Teknisk Landsforbund - hun deltog i overenskomstforhandlinger i flere omgange. Hun var formand for ejerforeningen, hvor hun boede på Nørrebro, i en årrække og var desuden medlem af bestyrelsen i det lokale gårdlav. Jette dyrkede sociale netværker med gamle kolleger fra de fleste af sine tidligere arbejdspladser. Netværker som hun til sidst ikke havde mulighed for at deltage i takt med sygdommens udvikling

Jette læste mange bøger og den daglige avis - og hun fulgte med i nyhederne - og havde en mening om det meste. Hun var helt klar på hvem der var hvem i verdens politikken - og havde en håndfast mening om hvem der var de gode og hvem der var de onde. Og så hun kunne lide at se sport; især Tour de France og fodbold. Hun var fysisk aktiv og spillede badminton og havde i mange år en fast svømmeaftale med veninder.

Og så var hun super glad for at synge og danse. Hun kunne huske alle navne fra fortiden og kunne synge med på de fleste melodier. Hun havde sine favoritter - og især den amerikanske jazz sangerinde, Stacey Kent.

Jette kom på plejehjem i De Gamles By - på en afdeling for svært demente - i sommeren 2023. Det blev en hård overgang fra at bo hjemme og til nu at bo på plejehjem; for jeg er jo ikke dement?. Her blev musikken det vigtigste holdepunkt i hverdagen; enten når Betty kom med sin guitar om onsdagen eller når hun skulle i kirken og synge fællessang med Hugo om torsdagen. Resten af tiden spillede hendes favorit musik fra playlisterne på hendes IPad - og altid Stacey Kent - som også spillede da hun til sidst sov stile ind.

Tak til de søde og kærlige medarbejdere på plejehjemmet - som meget tydeligt viste hvor meget de holdt af Jette og hendes humor og temperament - også selvom hun også kunne blive meget vred. Tak til Betty - tak til Hugo - og tak til Stacey Kent.