Kirsten Haugbjerg Christoffersen

Kæreste Kirsten
Hvor er det trist, at vi ikke skal mødes mere. Men jeg håber, at vi mødes i englebaren på et eller andet tidspunkt.
Jeg har kendt dig fra 1955, hvor vi startede i 1. Klasse på den stråtækte, hvor du senere arbejde hele dit arbejdsliv. Du var den eneste i vores klasse, der gik direkte på gymnasiet og trodsede rødderne.
Jeg har haft glæden af at have været en del af dit liv, specielt de seneste 20 år sammen med Annette og Lisbeth, hvor vi har spist frokost, hygget og diskuteret to gange om året .
Du var en super debattør altid opdateret på det seneste politiske, men ikke mindst en super formidler af litteratur. Da jeg talte med dig i slutningen af marts, fortalte du mig, at Anni Arneux: Årene, havde lært dig så meget.
Jeg greb den straks og kan kun give dig ret.
For mig efterlader du et kæmpe savn. Håber, at du kom godt afsted uden de store smerter.
Du vil altid være i mine tanker
Knus Lilian