Kære Lotte
Du kom altid ind i klassen med det dejligeste humør. Smilende, smart og så sød. Dit glade, rare og rolige smil. Altid smart i tøjet og fixe frisurer. Du var så sød, du var så ung, så frisk og så glad -og så var du vores. Vores lærer, den bedste lærer på skolen -den bedste lærer i hele verden. Dig og Hanne Rasmussen. I to var vores hverdag. Vores base. Kan du huske hytteturen, hvor Henrik faldt i vandet? Kan du huske, at du fik Tine til at læse videre fra oplæsningsbogen, når du lige trængte til en lille stemmepause. Kan du huske, at vi sad på træølkasser i vores rundkreds. Kan du huske alle de krammere du gav. Du var blød velour, kildende strik og brun fløj. Kan du huske vores årlige klassefester med teater, middag og fest med dans. Dengang havde du hestehale som svingede, når du dansede med os. Kan du huske dit quiltede scenetæppe og farverne i vand på overheadprojektoren. Kan du huske lejrskole på Ærø, du havde lært at give indsprøjtning med insulin. Kan du huske, hvor glade vores forældre var for dig? Kan du huske, da du fik Claus til at åbne kuverten med “billen”, gengæld for en plastik edderkop vi firede ned fra loftet i hovedet på dig midt i timen. Det griner I to nok sammen ad lige nu. Kan du huske, at fordi du ikke var så høj, så sad du helst på katederet, så du bedre kunne se os alle? Der sad du rank med fingrene flettet på det ene knæ og benene over kors. Smilende, adræt og sporty. Kan du huske den høje stol, som drengene lavede til dig i metalsløjd? Kan du huske det brev vi sendte til vores venskabsklasse i Lemvig -uden du vidste det. Kan du huske den alvorlige samtale om brevet og endnu en på lejrskolen, fordi vi piger havde tomlet? Kan du huske, at du opdagede de små flasker, som blev hældt over isen? Kan du huske, at du altid har set yngre ud end din alder? Kan du huske, da vi gik i 9., vi var på Torvaldsens, og de troede du var elev i klassen og Pernille var læreren? Kan du huske det frikvarter en vred gårdvagt hentede dig, fordi vi havde viklet hele klassen ind i garn? Du syntes, at det var kreativt, og vi lovede at vikle alle nøglerne tilbage. Kan du huske den sang, vi skrev til dig sidste skoledag? Kan du huske alle de år, hvor du bød os på gløgg og æbleskiver den første lørdag i december? Kan du huske, da to af os hjalp til i køkkenet til din 40 års fødselsdagsfest? Kan du huske alle de minder og alle de samtaler, vi har haft?
Du kan tro, at vi husker dig. Du er i vores hjerter og vil altid være der. Du hjalp os til at forstå, at sætte os i andres sted. Du lærte os overbærenhed og tilgivelse. Du gav os mod, viden, fællesskab og samhørighed. Tak for alle de frø du såede i os. Tak fordi du lod os gro. Tak for dig. Søde, skønne og smukke Lotte.
Knus fra “dine første børn”