Kære tante Mai Britt
Det er svært at forstå, at du ikke længere er her.
Vi nåede kun at lære hinanden at kende for få år siden, efter at en DNA-test førte mig til en del af familien, jeg aldrig havde kendt. Alligevel føltes det aldrig, som om jeg var “den nye”. Du tog imod mig, mine drenge og også mit barnebarn med en varme, som om vi altid havde hørt til.
Det er sådan, jeg vil huske dig. Med dit smil, din omsorg og din oprigtige glæde på andres vegne. Du spurgte altid ind, huskede mine eksamener, ønskede mig held og lykke og skrev altid et stort tillykke bagefter. Det var måske små beskeder, men de betød meget for mig. Man mærkede, at du virkelig interesserede dig for mennesker.
Selv når livet gav dig smerter og modgang, mødte du verden med optimisme, lune og et åbent hjerte. Det var noget helt særligt. Jeg har tænkt mange gange, at du mindede mig om Mother Teresa – ikke fordi du skulle forandre hele verden, men fordi du havde den samme evne til at få mennesker til at føle sig set, velkomne og holdt af.
Nu forstår jeg endnu bedre alle de historier, der bliver fortalt om dig. Du omfavnede mennesker. Det gjorde du også med mig, og det vil jeg altid være taknemmelig for.
Tak for den kærlighed, du nåede at give os. Du vil blive savnet mere, end ord kan beskrive❤️❤️❤️