Kæreste Mathilde?
Det er stadig så uvirkeligt - jeg har jo lige snakket med dig! Og den virkelighed, hvor du ikke længere eksisterer, er bare ikke til at forstå!
Det er så uretfærdigt, at du så tidligt i dit liv, er væk - og med så lang og lysende en fremtid foran dig, er det bare så meningsløst.
Jeg har kendt dig alle dine 29 unge år, og jeg mindes stadig alle vores somre både på båden, i sommerhuse rundt omkring i Danmark og alle de små øjeblikke i Hjarbæk og Romlund, hvor du som den der irriterende lillesøster altid rendte efter os, ofte skrigende eller grædende, fordi vi nok ikke altid var så søde ved dig ?
Jeg har set dig vokse op, og til dels også vokset op sammen med dig - jeg har set dig i udviklingen fra den irriterende lillesøster til det omsorgsfulde, sprudlende, energiske og farverige menneske, som du blev til! Altid med et smil og et grin ?? Dét er præcis sådan jeg vil huske dig - både minderne om den irriterende lillesøster og som den farverige voksne kvinde giver et smil på læben! Tak for dig og tak fordi du var dig!