Ole Pagh Sperling

Tale fra Carla og Theodor ved Oles bisættelse
(Theodor):
Hej alle sammen
Mit navn er Theodor og jeg er barnebarn til Ole, ligesom de andre der står heroppe samt med mig. Nogen af os kaldte ham for Ole og andre kaldte ham farfar, men vi elskede ham allesammen som den sjove, historiefortællende bedstefar han var for os alle sammen.
Nu vil jeg fortælle en historie om dengang jeg var 9/10 år gammel, hvor mig og min lillesøster Carla brugte en uge af vores sommerferie hos Ole og farmor i det, for mange af os velkendte, sommerhus på Sjællands odde.
Det var der Oles forhold med min far Peter blev sat på en prøve, da han opdagede jeg ikke havde set den sovjetiske ubådsdrama fra 1990, jagten på røde oktober. Jeg kan godt se at det var en stor mangel i min opdragelse. Og hvis jeg helt ærlig forstod mit 9-årige jeg ikke meget af den relative politiske og komplekse spion thriller. Men På trods af min regelmæssige forvirring endte jeg filmen med en god forståelse. Lige meget hvilket spørgsmål jeg stillede, forklarede Ole tålmodigt hvad der skete og hvorfor det skete.

(Carla):
Mit navn er Carla
Som nogle måske ved så maler jeg hos min farmor en gang hver anden uge. Efter det spiser vi mad, mig, min mor, far, bror og farmor og Ole.

Under middagene har Ole fortalt om en masse sjove historier fra gennem hans liv, som dengang vi var på Panzer-museet og han fortalte historier fra hans tid i hjemmeværnet og også da han fortalte om dengang han blev skudt i øret med et luftgevær. Selv ved vores sidste middag for få uger siden fortalte han også historier. Jeg tror netop det med Oles historier og humor er noget vi alle sammen virkelig har nydt. Han havde altid en sjov eller spøjs historie at fortælle som kunne bringe et smil frem.

(Theodor):
Ole er en stor del af vores liv og vil altid have en særlig plads i vores hjerter. Da vi var på besøg hos Ole og farmor kunne vi børnebørn altid føle os elsket og når Ole havde det sværest, havde du, farmor, altid overskuet til at passe både os og Ole.

Der skal lyde en stor og dybfølt tak til alle fremmødte, der gjorde bisættelsen og den efterfølgende forsamling smuk og mindeværdig. Det var helt i Oles ånd at så mange var samlet i en hyggelig stund med deling af minder og indtryk over et let traktement. Jeg er sikker på, at han smiler der hvor han nu er. Tusind tak.

Kære Ole, papsvigerfar og bonusfarfar,
For os har du været bonusfar i 37 år, papsvigerfar i 27 år og bonusfarfar for første gang i 17 år. Du har i alle årene taget alle rollerne på dig, og støttet op om Birgit så længe du kunne. Som bonusfar har du været både en støtte og taget ansvar for opdragelse og alt det besvær der kan være med en temperamentsfuld dreng og senere teenager. Jeg er sikker på at Birgit aldrig glemmer din hjælp her.
Som papsvigerfar har du været god i alle årene til at byde velkommen til familien. Aldrig kritiserende, ofte rosende og altid anerkendende og klar til at komplimentere de stærke sider man ikke selv kan få øje på.
Som bonusfarfar har du altid været glad, selv i de sidste uger og timer har du livet op, smilet og talt når vi har været på besøg. Hos dig og farmor har vi været til mange middage og debatteret alt fra statsministeren til dansk grammatik. Dit hjem har føltes som vores hjem og vi vil aldrig glemme den tid vi har haft sammen.
Med de bedste og sidste hilsener fra familien Ugleholst,
Peter, Randi, Theodor og Carla