Kæreste Peter
Hvor er det uretfærdigt og meningsløst, at du skulle rammes af den ondeste sygdom, ALS. Her var intet håb om bedring eller i det mindste lindring - det var så ubarmhjertigt og ubegribeligt, at du var på vej til at miste livet ??
Vi mindes alle vores gode stunder sammen, når vi holdt nytårsaften og lavede Running Dinner mellem vores hjem, når du sammen med Cecilie kom til middag hos os og var så interesseret og engageret i vores forskellige kunstkøb !
Altid var du nysgerrig og klar til en god snak ??At se dig sygne hen var ubærligt, men hvor var du sej og modig, da du stod op og holdt tale med hjælp fra din telefon, da I holdt Cecilies fødselsdag på Hornbækhus i juni måned.
Kære søde Peter, det var sidste gang, vi så dig, og vi var meget berørte ! Nu er dine lidelser slut, og selvom vi er chokerede over, at du døde så pludseligt, ved vi også inderst inde, at det i situationen var det bedste for dig og dine kære
De kærligste hilsner fra Torben og Bodil