Poul Clemens Strand er død.
Selvom vi ikke har set hinanden i mange år, har Poul sat dybe og varige aftryk i vores liv.
Som gamle genboer har vi delt mange dejlige timer, fyldt med fællesskab og gode grin.
Poul var et menneske med stor energi og temperament. Han spillede håndbold på højt niveau på Aarhus KFUMs divisionshold og ”hyggebold” i Saxild, og hans heftige temperament fornægtede sig ikke – hverken på banen eller udenfor. Det var en del af ham, og det gjorde ham levende og ægte.
Poul var uddannet maskinmester og nåede vidt omkring. Mens vi andre kæmpede med snemasserne i Saxild, sejlede Poul med får ved Australien.
Herhjemme stod mændene på vejen skulder ved skulder gennem en hel weekend for at holde vejen åben – og efterhånden som der blev ryddet, blev der også serveret gode frokoster, ikke mindst af Bodil.
Det var fællesskab, når det var bedst.
Poul arbejdede på ”Vitus Bering,” – det nuværende, Learnmark – og som han selv sagde med et smil: “De kalder mig for Valter, selvom jeg hedder Poul.” Den slags tør humor var også en del af ham.
Der var festlige dartturneringer med naboerne, som indimellem trak lidt længere ud, end konerne syntes var rimeligt. Men det var altid i godt humør og med plads til grin.
Da Poul og Bodil flyttede til Horsens, holdt vi kontakten nogle år. Senere ebbede den ud, da de flyttede videre til Løkken. Alligevel var afstanden aldrig større, end at vi vidste, hvor hinanden var – og minderne forblev levende.

Poul efterlader sig sin hustru Bodil samt børn og børnebørn.
I hjertet gemt – men aldrig glemt.
Ære være hans minde.