Et år er i dag gået.
Et år med alle dage som første dage uden min mor.
I dag er blevet en mærkedag med kærlige minder om dig.
Jeg tænker på dig hver dag.
Jeg mindes dig hver dag.
Jeg øver mig i at mindes alle vores gode dage med taknemmelighed, selvom jeg også bliver trist.
Jeg øver mig i at være mig selv. Jeg er slet ikke alene men jeg er uden.
Solen skinner i dag.
Solen skinnede også den dag.
Sneen er der i dag.
Sneen var der også den dag.
Jeg er stadig søgende, opsøgende og sørgende og prøver at forstå sorg.
Jeg er også i tvivl om hvornår jeg siger dig og hvornår jeg siger hende om dig. Jeg kan godt lide at sige dig, selvom vi også taler om dig i tredje person. I dag mindes vi særlig dig og hende min mor og hende der mormor. Og vi mindes også hende der Ulla Schou Møller som den mest vidunderlige og omsorgsfulde sygehjælper, som både patienter og kolleger virkelig holdt rigtig meget af fordi du var noget særligt. Vi mindes at du efter over 40 års tro tjeneste på Frederiksberg hospital var oppe hos dronningen og trykke i hånden, fordi du havde fortjent en fortjenstmedalje. En medalje fordi du var dig! Jeg elsker dig og vi elskede hende også. Må alle hjerter i dag få kærlighed og omsorg derude. Kh mig - hende der din datter.